Overspringshandlinger

 Tjaeh.. Nu tager jeg mig altsaa tid til lige at give lidt "nyt" til folket - omend jeg burde sidde i dette sekund og arbejde paa den ene eller anden eller tredje opgave til denne uge.. Men det skal jo passes det hele.
Haaber alle er kommet sig oven paa EM-trumfen der hurtigt blev vendt til noget naer fiasko i den danske fodboldverden...
Her gaar tiden med studier endnu - eksamenerne ligger fra 9. til 17. juli, saa der er endnu naesten en maaned foer semestret her slutter. Og der er undervisning lige indtil. Saa det er dejligt eller noget... Det bliver dejligt paa den anden side i hvert fald...

Dette indlaeg vil jeg egentlig blot fylde med nogle billeder, der er nemlig ikke saa meget at berette fra dagligdagens trummerum herovre.. Saa - let the show begin!

Río Napo og Río Tena loeber sammen - og deler byen Tena i to. Midt i ligger saa "La isla" (oeen) natur- og dyrepark.

"El malecón" - "kajen" (eller hvad vi nu skal oversaette med paa dansk) hvor bl.a. AquaXtremes kontor ligger. Her bliver der altsaa brugt ganske mange timer. Og sandsynligvis endnu flere fremover ogsaa.

Mi querida Tena

Der var desvaerre lukket ind til niecen Amys skole. Ville ellers gerne have haft et billede indefra. Saa vi maa noejes med "dekorationerne" foreloebig.

Tjaeh, rigtig mange huse staar ufaerdige. Har baade hoert fordele om skattefordele saavel som den aabne mulighed for at "bygge oven paa" om man saa maa sige. Om ikke andet, saa er det da en fin tag

AquaXtremes kontor.. "MIT" kontor .. Eller, her er blevet skrevet mangt en opgave og laest mangt en bog.. Plus det loese (tolke-assistance, blevet interviewet af skoleelever paa engelsk, familiehygge...)

 

Doven abe (en af mange) paa stranden i Misahualli, en landsby lidt uden for Tena

Lokal dreng havde taget sin boa med "i byen" - til stor begejstring for turisterne selvfoelgelig.. En venindes lillesoester er ved at doe af skraek da vi lokker hende til at tage den om nakken..

Emily, Diegos niece, faar sidste kommentar denne gang..

"Lilleput-triumfen" eller "Fodboldfest med mig selv" (Advarsel: foelgende kan for nogen forekomme nationalpatriotisk!)

Hurra! Saa kom vi fra start. Igang. EM 2012 er igang. Og saa endda med optimale point efter foerste danske kamp. Og jeg saa med! Selvfoelgelig, man er vel sin fars pige ;) Og kabel-tv er heldigvis ogsaa vejen ud til omverden her i Ecuador. Saa jeg fandt nogenlunde signal fra en venezuelansk tv-kanal som viste loerdagens EM-kampe live.

Aldrig har “Der er et yndigt land” klinget saa godt i mine oere, som denne loerdag kl. 11, siddende paa Diegos vaerelse i Tena, i vel nok 25-30 graders varme og med efterveer fra den forgangne uges influenza-lignende sygdom. (Ro paa! Jeg er ved at vaere god igen) Mange ting bliver saa meget bedre naar man lige faar det lidt paa afstand. Og en god klassisk romantisk tekst og melodi, vor nationalhymne som i den grad hylder en stor historie men ogsaa en smuk og paa en eller anden made simpel natur, ja, den lyder altsaa fandme godt (selv med spillere og roligans’ tvivlende sangstemmer) efter fire og en halv maaned med panfloejter og noget som ofte lyder mest som (endnu) en daarlig dag paa dansktoppen.

Der er ingen tvivl om, at man paa denne side af “baeltet” (skaaret ud i pap: Atlanten) kender langt mere til Holland end til Danmark – uanset om vi taler fodbold, mennesker, politik eller eksport/import. Og saaledes blev der da heller ikke lagt skjul paa hos kommentatorerne at det skulle blive en nem sag for “stjerneholdet Holland”. Der blev ikke givet meget for 20-aars-jubilaeet for den danske EM-triumf i Sverige, som de dog naevnte kort og lige fik sat de saedvanlige navne paa: Laudrup, Schmeichel og Olsen.

Det kan da ogsaa godt vaere at Holland burde have vundet - jeg har ikke kigget statistikker DK-Holland. Omvendt maa jeg saa ogsaa lige indskyde at vi jo alle (ikke mindst os optimistiske danskere) ved at vi af og til er baade heldige, fraekke og dygtige, og altsaa nogen gang har vundet kampe – med op til flere maal. Og kan hollaenderne ikke ramme maalet paa en mand-mand chance og alverdens andre danske forsvarsfejl, ja saa har vi jo faktisk gjort hvad vi kunne for at hjaelpe dem tilbage ind i kampen. Problemet med saadan et “stjernehold” som det hollandske er jo i oevrigt ogsaa, at de ofte har spillet sammen i mange aar, og at mange af spillerne paa den made altsaa ogsaa har alderen at slaas med efterhaanden. (Jeg toer ikke sige om det skulle vaere sagens kerne her – billedet flimrede for meget her til at kunne vurdere ansigtsrynker m.m.)
Og heldigvis skulle dansken (eller Krohn-Dehli) jo saa heller ikke bruge mere end et par chancer og en halv halvleg til at “aabne-og-skulle-det-senere-vise-sig-ogsaa-lukke” kampen og sikre den optimale entré i turneringen.
 

De venezuelanske kommentatorer var efter kampen saaledes vilde og forbloeffede som jeg spaar visse formiddagsaviser soendag ogsaa vil vaere, og brugte ordet “triumf” til at beskrive det “yderst overraskende hollandske nederlag”.
…Og saa sidder jeg og gnaekker for mig selv. Jeg kan nemlig fint huske hvordan det lykkedes det danske hold at spille op til flere gode kampe (bl.a. sejr over Portugal, som jeg forventer gentages om et par dage) sidste efteraar. Vil de saa kan de. Og naar jeg saa hverken saa Christian Poulsen eller Thomas Soerensen paa banen, saa glaeder jeg mig egentlig blot endnu mere til at se de foelgende to gruppe-kampe… En skarp sportslig analyse fra mig vil lyde, at det svaereste nok bliver den tyske mur – right?

Gaar alt vel faar de spansktalende kommentatorer herovre lidt mere end de tre gruppespilskampe til at traene paa udtalen af de sjove danske navne. “Jacobsen” og “Eriksen” gik egentlig forbavsende godt – til gengaeld blev “Lasse Schöne” til “Leis Skong”, saa der er da endnu lidt at traene paa.

Hele denne smoere blot for at berolige min kaere fader og andre "bekymrede" sjaele – ja, jeg kan nok foelge med i de danske sportssucceser (herunder selvfoelgelig AGK og verdens bedste Mikkel Hansen) og ikke-rigtig-skuffelser (her taenker jeg saerligt paa Wozniacki, haha)

Kom maj du soede, milde...

Saa kom maj – som tiden flyver! Det er da ikke til at holde ud!! Om end jeg er ret sikker paa at kende nogle stykker i Danmark som glaeder sig over at jeg nu er halvvejs i mit studieophold. Et faktum som jeg pt selv goer meget for at gemme vaek lidt endnu. Ja, nu har jeg vist meldt til de naermeste hvordan situationen har aendret sig lidt herovre, med interkulturelt/-nationalt forhold, hvilket sandsynligvis altsaa ogsaa kommer til at aendre noget i mine DK-planer. Rolig, jeg skal nok komme  hjem – spoergsmaalet er for hvor lang tid. Pt gaar overvejelsen paa at tage en pause fra universitetsstudierne og finde et nogenlunde vel betalt job herovre (hvilket kan blive svaert nok – mindsteloennen ligger paa 200 USD om maaneden, hvilket selv herovre ikke er ret mange penge) og faa noget erfaring, om jeg virkelig skal uddanne mig til udviklingsarbejde i U-landene, eller om jeg skal rette kursen ind mod underviser-job i DK eller hvad det nu kunne vaere som alternativ.. Men som jeg sagde til min kaere mor i et telefonopkald den anden dag: Lad nu det ligge, og regn med at vi ses i august.

 

 Ellers gaar det rigtig godt herovre. Vi har netop haft midtvejseksamener paa universitetet, hvilket vil sige der har vaeret ganske meget at se til – nu haaber jeg blot at have faaet samlet nogenlunde med point, saaledes at jeg kan fortsaette med nogenlunde ro og regne med at bestaa de endelige eksamener i juli. Saa det vil betale sig at rejse hjem til Aarhus og tage eksamen der ogsaa. (Det er svaert ikke at faa det til at lyde helt forkert og kalkulerende – men ja, som jeg netop har snakket med en underviser om herovre: der er stor forskel paa uni i DK og uni her – og jeg ved ikke hvad der er bedst.)

Jeg nyder til gengaeld at mine medstuderende efterhaanden er “faldet lidt til ro” og nu har erfaret at jeg fint forstaar hvad de siger og de roligt kan snakke til mig som enhver anden studerende – og at jeg nok skal svare dem paa et rimeligt forstaaeligt spansk ;)
Saaledes var det ogsaa Día del Libro (Bogens Dag) herovre for et par uger siden. Her var en gruppe litteraturstuderende og –undervisere placeret i foyeren hvor der blev laest hoejt af et vaerk af en lokal forfatter  - 10 timers hoejtlaesning, tror jeg. Imidlertid var der selvfoelgelig nogen af de frivilligt tilmeldte hoejtlaesere der var fravaerende, og min litteratur-laerer, en striks dame som man ikke siger imod, bestemte sig hurtigt for at jeg selvfoelgelig gerne ville lease hoejt af et for mig totalt ukendt vaerk  10 minutter foran en stoerre forsamling af professorer og studerende -ingen forberedelse. Og som sagt (af dra. Eugenia) saa gjort. Lykkeligvis resulterede det i stor begejstring (hos alle andre end mig) og mange kommentarer og anerkendende ord fra mine undervisere og studiekammerater. Og nu haenger jeg saa til udstilling i glas og ramme med en del af de andre hoejtlaesere, i foyeren paa Filosofisk Fakultet. Blandede foelelser hos mig- men noget tyder altsaa paa at det var et fint lille stunt og “ice breaker” paa vej mod at blive “en af dem” (eller noget derhenad i det mindste). 

Yndlingsfaget pt er “Narrativa Ecuatoriana” (den ecuadorianske fortaelling/litteratur). Det er ogsaa det svaereste pga. de mange nye forfattere og vaerker jeg skal stifte bekendtskab med og laere og huske. Til gengaeld er underviseren super – og litteraturen interessant. Og saa synes de vist det er ret spaendende at hoere hvordan europaeren laeser skjulte kritikker af Vesten/Occidenten i noveller som umiddelbart blot fortaeller historien om en kannibal i et bur. Ja faktisk er der naermest kun kritik af europaeerne og “eurocentrismen” i alle mine fag – synspunkter som er forstaaelige nok kontinentets historie taget i betragtning. I bund og grund er min ret socialistisk-demokratiske baggrund jo ogsaa ret meget hen ad ideologien herovre: rummelighed (kulturel, menneskelig, etc). Og kritikken af Europa gaar jo saa ogsaa typisk paa den manglende rummelighed i loebet af historien, med erobringer og slaveri og joedeforfoelgelser, etc.

Tiden flyver. Efter naesten tre maaneder i vaertsfamilie har jeg nu endelig fundet tid (og faaet nok af “familielivet”) til at finde mig noget lidt mere for mig selv. Det er nu endt med et hyggeligt lille hostal i det historiske centrum af Cuenca, 5-10 minutters gang fra universitetet, med Tomebamba-flodens rislen som baggrundsstoej (altsaa uden for myldretiderne) og indrettet i gammel kolonistil. Adgang til (rent!) koekken og bad – og wifi. Vaeldig hyggeligt, roligt og pt kun med faa andre logerende, saa jeg har det naermest for mig selv. Saa jeg nyder roen og noget “Stine-tid”, som jeg nok har gaaet og manglet lidt i vaertsfamilie-livet. Og saa bliver der formentlig lidt flere penge til fornoejelser-med-god-samvittighed, nu hvor jeg kun skal betale for hvad jeg faktisk spiser og bruger ud over huslejen paa 300 usd/md – om jeg er i Cuenca eller Tena. 

 

Og saa er der altsaa nu ogsaa kun mig selv at staa til regnskab for naar jeg foerst kommer tilbage fra weekend i Tena mandag morgen et par timer foer undervisning. For jeg bruger ret meget tid hos Diego og familien Robles derude – 11 timers busrejse fra Cuenca.

Det er til gengaeld ogsaa ren velvaere for mig i Tena. Lektielaesning paa Café Tortuga eller i solen paa kanten af floden; frokost med (sviger)familien; hygge og tolkeassistance paa AquaXtremes (familiefirmaets) kontor – ja, jeg bestyrer det af og til selv, nu kender jeg jo turene mere eller mindre efterhaanden; ture i parken med nevoeer og niecer; paa fisketur (ja altsaa for drengenes vedkommende – vi piger laver mad paa baal og slapper af i sol eller skygge.) 

Senest den forgangne soendag ved la Venezia (Misahuallí) sammen med Diegos bedsteven Mateo og hans hoejgravide kaereste Dorith, som venter tvillinger om faa uger. 
 

Saa betagende smukt. Saa stille og isoleret fra civilisationen. Og saa er det selvfoelgelig lige et par indianere som passerer i kano og er ved at dreje hovederne af da de faar oeje paa det blegeste menneske de nogensinde har set derude. Jojo, saa har man da ogsaa bidraget til snakken over naeste maaltid i hytten..

Saa alt i alt har jeg det altsaa rigtig godt. Ecuador bliver mere og mere "hjem" (end det allerede var), og jeg holder fast ved at naar dét er saa svaert at forstaa for jer derhjemme, ja saa er eneste loesning jo at I rige nordeuropaere handler en flybillet og bevaeger jer herover!

Over and out..

//Stine

 

 

Semana Santa = tid til at skrive

Saa er der gaaet nogle uger igen, med fuld tryk paa universitetslivet, med tilegnelse af nye arbejdsmetoder, skaeve dagsrytmer, og accept af irritationsmomenter som fx kontrol af laesning, dvs. man gerne lige bruger en halv time af en undervisningsblok paa at besvare fem af laereren stillede spoergsmaal hvis besvarelse forudsaetter en forudgaaende grundig laesning af omhandlende tekst. Ud fra denne besvarelse gives saa et antal point som sammenlagt ved semesterets slutning saa  kan vaere afgoerende for om man er bestaaet eller ej. Der er altsaa ikke rigtig mulighed for at “skubbe” sin laesning onsdag aften til weekenden, for saa misser du ligesom dine point. Og dét kan altsaa godt blive lidt kraevende, naar man saa har to reelle afleveringer i den foelgende dags fag. Lige omkring her maa jeg altsaa sige, at den danske form er lidt mere fleksibel i forhold til uventet opstaaede situationer (sygdom, gaester, traethed, druk). Ansvar for egen laering – og med enkelte tidligt fastlagte datoer for opgaveindleveringer osv. Her lyder det: “Hvis I lige laeser de her 40 siders historie, finder en ekstern tekst at supplere med, og saa lige smaekker et 4 siders essay sammen med diskussion af foelgende 3 punkter og med illustrationer, til mandag – saa er den fin”. Puuuuh, det holder daelme haardt nogle dage.. Men okay – nu er jeg jo ogsaa rigtig god til at flytte tingene foran mig.. Og saadan har det vist altid vaeret. Saa det kan da vaere jeg i loebet af de naeste maaneder pludselig bliver “op- og udrydder” og ordentlig.. We’ll see… Ellers arbejder jeg mig frem efter princippet om at jeg naar hvad jeg naar. Og intet er spild..

Og to maaneder inde i mit udlandseventyr er har jeg saa set mig gal paa opmaerksomheden. En opmaerksomhed som man jo ellers af og til kan naermest eftersoege der hjemme, naar man foeler man gaar i et med vaeggene.. Men altsaa: De stirrer! (selvfoelgelig isaer maendene) Og det er der selvfoelgelig ikke noget nyt i – det har de jo gjort alle gaange og i alle latino-lande jeg har faerdes i. Maaske er forskellen og grunden til den ekstraordinaere irritation denne gang, at jeg jo for fa´n ikke er her som turist. Spoerger nogen, skal jeg hurtigt finde mit studie-visum frem. Og jeg bor i et helt almindeligt hus som saa mange andre. Og jeg synes sgu ogsaa ting er dyre i Cuenca, selvom studenter-loennen paa 5000 kroner fra den danske stat for foerste gang i historien raekker helt til baade den 29., 30. og 31. i maaneden!
Men alt det aendrer selvfoelgelig ikke ved at jeg stikker ud – hoej, hvid, andet toej, blaa oejne, evigt solforbraendt, “lyst” haar i  tilfaeldig knude i nakken. De unge hormonforstyrrede teenage-drenges kommentarer kan jeg ikke tage mig af. Men saa er der ham den midaldrende herre som altid vandrer frem og tilbage foran cafeteriet og kvitterer mit stive blik lige frem eller ned i jorden med et “Buenos dias/tardes/noches”, og saa er man ligesom noedt til at loefte hovedet og give igen. For jeg passerer der jo dagligt. Eller vaerre: Stor hvid firhjulstraekker med et stort “Policia”, nedrullede vinduer og fem yngre maend i uniform som passagerer krydser mig i gaden. Idet bilen passerer, registrerer jeg flere saet sammenknebne laeber og den hvinende lyd det giver naar luften traekkes ind gennem den smalle aabning. Jeg mener – helt aerligt – skal jeg tage politiet serioest og anse dem som autoriteter, selv naar de staar naesepillende i gaden og “dirigerer” en umulig trafik – ja saa synes jeg vi skal starte med at blive enige om at de arbejder naar de er paa arbejde og lader mig vaere praecis lige saa ubemaerket som jeg bevidst udstraaler jeg oensker!! 

Mine mange (naermest ugentlige) busture ud af Cuenca og ud i landet er naermest en slags “helle”. Her er jeg blot én af mange, blandt turisterne som hurtigt fylder busserne. (Dog haender det selvfoelgelig stadig at “mami” eller “mamacita” her bliver inviteret ud paa saedet mellem chauffoer og billet-fyr til en frisk udfordrende snak… Oeh – nej tak, jeg vil ikke med hele vejen til Quito og se paa stjerner! (dem ser jeg nemlig meget klarere i junglen.) 

En 11 timers busrejse gennem bjerge og troper er i oevrigt ellers en smal sag herovre, synes jeg. Der er jo altid et eller andet at laese til det der universitetsstudie – og ellers er eventyrene ret uden for vinduet. Uanet hoeje bjerge, daekkede af frodige urskove, saa vel som hoejsletter som naermest forekommer oerken-agtige, men med den sneklaedte Chimborazo-vulkan bag sig. Man kroeller taeerne sammen og traekker benene sammen under sig i haab om at holde varmen i sit ellers bevidst udvalgte sommertoej – let nok til at udstaa varmen I jungle, men med lange aermer og ben saa insekterne ikke spiser en fuldstaendig op og man ikke ligner en vildfaren strandloevinde som man bevaeger sig afsted gennem de hoeje kolde Andesbjerge langt fra kysten.
Ja, saa sidder man der, i timevis, og dagdroemmer. Hvad mon der gemmer sig derinde blandt alt det groenne? Hvor hoejt mon saadan et bjerg egentlig er? Og hvor meget hoejere goer traeerne paa toppen det mon? Og man maa blot konkludere at der vel for fa´en ikke er nogen idiot der nogensinde giver sig i kast med at finde svarene. Worst case scenario ville vaere at man begyndte at faelde skoven for at finde spor fra en svunden tid og kultur. Og man maa ikke slaa naturen ihjel – det har den ikke godt af! (Jeg saa i oevrigt et tilbud paa at koebe nogle hektar jungle ved Puyo.. Det  skulle da maaske vaere den bogstaveligt talt groenneste investering man kunne goere sig!)

Heldigvis er irritationsmomenterne da til at overse/ignorere, i sammenligning med saa meget andet. Det gaar langsomt men sikkert op for mig hvordan bl.a. en helt misforstaaet racismekultur udspiller sig blandt mestizerne herovre. Mestizo er betegnelsen for personer med blandet indiansk og europaeisk afstamning, og Ecuador er en udpraeget mestizokultur – rigtig rigtig mange mennesker her er tydeligt af baade indiansk og europaeisk/spansk afstamning. “Alle” er altsaa saerdeles modtagelige for sol og alle grader af moerk saavel som lyse kuloerer findes i gadebilledet. Derfor kom det da egentlig ogsaa bag paa mig den anden dag, da jeg sad sammen med Diego ved et klassisk gadekoekken/”restaurant” i Tena (hvor so to speak alle eller et overvejende flertal er mestizoer), at jeg fik min mad med det samme, hvorimod Diego fik lov at vente jeg ved ikke hvor lang tid, 15-20 minutter maaske, paa samme bestilling. Selv da han spurgte efter sin tallerken gik der yderligere minutter. Alt imens alle andre omkring ham selvfoelgelig blev serviceret de pronto. Det interessante her var saa, at familien som drev stedet aabenlyst var lige saa meget mestizoer som Diego. Men da han bruger de fleste vaagne timer under aaben himmel, i genskinnet fra floden, ja saa bliver han praktisk talt moerkere end brun hvis han ikke "passer paa". Omvendt lever omtalte familie tydeligvis naermere taet ved frituregryden inden doere, og har derfor kuloer som en middelmaadig sydeuropaeer. Men taenk sig engang at forskelsbehandle sin egne “race” med en hudfarve, man selv er overdisponeret for at faa ved enkelte timers sollys dagligt, som grundlag for dette. Trist.
Jeg proever stadig at overbevise mit eget indre om, at der ikke var noget racisme i det, men det derimod skulle vaere en slags barnlig “straf” for at haenge ud med “gringaen”. (Ja, man har jo lov at holde fast i sit nok naive haab og troen paa den “gode” verden).

Ak ja, sure opstoed og forundringer vil ingen ende tage...

Jeg har det godt ellers.. og har nu to forlaengede weekender i streg: foerst "semana santa" eller i hvert fald fri (skaer)torsdag og (lang)fredag- naeste uge er det saa torsdag dagen for grundlaeggelsen af Cuenca, hvilket vil sige lokal helligdag efterfulgt fredag af "laerernes dag" paa filosofisk fakultet (som heldigt nok er mit fakultet). Saa lidt "ferie" bliver det da ogsaa for mig - selvom jeg foeler mig snydt naar jeg hoerer hvordan de i Spanien har op til to ugers ferie pt.

KH

Stine

Endelig igang!

Saa er jeg endelig (!) igang med universitetet her i Cuenca. Et meget behageligt sted at faerdes - trods de mange blikke, der trods alt bliver kastet efter "gringaen". Og ja, der er en helt klar forventnign om at jeg maa vaere fra USA. Havde en underviser som afbroed sin talestroem for at spoerge mig indgaaende om New-Age-litteraturen i USA. Og naar jeg saa siger jeg er fra Danmark, smiler en anden underviser senere paa dagen og spoerger om jeg saa har studeret paa Amsterdam Universitet. Ak ja, det er ikke nemt, og verden er stor - i det mindste er Afrika og Asien da udelukket som oprindelsesegne for mit vedkommende...
Jeg er saadan cirka den eneste udenlandske studerende paa fakultetet - og paa den del af campus hvor jeg faerdes. Hvilket paa ingen maade goer mig noget. De andre udlaendinge paa universitetet holder til paa sprogskole-afsnittet eller paa "fakultet for restauration og service" (en selvgjort loes oversaettelse - det er receptionister, kokke og andet hotel-folk).

Det er sjovt at bemaerke hvordan de studerende kaemper, nok baade med fordomme (dem, som tror jeg er fra USA) og nysgerrighed (dem, som har hoert jeg er fra Europa), for at "acceptere" eller "anse" mig som "almindelig" studerende som dem selv. Og naah ja, tilraabene/kommentarerne som jeg kender saa godt fra livet som rejsende herovre, finder en del af drengene paa campus sig da heller ikke for fine til. Saa der er komplimenter og hilsner i luften - jeg vaelger dog at overhoere de fleste, da jeg har det lidt svaert med at finde et passende svar til "Hola guapa" (hej smukke) eller vaerre "Hola mamacita".
Og tror de jeg er gringa er der nok i forvejen en forventning om at jeg enten ikke forstaar eller er arrogant...

Underviserne synes tydeligvis ogsaa at det er interessant med en europaeer i klasselokalet. Ikke mindst fordi naermest alle mine fag paa en eller anden maade beskaeftiger sig med Europa og europaeisk videnshistorie eller litteratur, som komparativ til det sydamerikanske kontinents og Ecuadors egen udvikling. Dette inkluderer naturligvis ogsaa kritiske konklusioner som: "Det moderne subjekt (menneske) er altsaa: maskulin, hvid, heteroseksuel, europaeer, civiliseret og... kristen". Og saa kan jeg saa sidde og foele mig daarligt tilpas, men omend glaedes over at falde uden for beskrivelsen ved "maskulin". Og saadan er der saa meget - det aabner daelme ens oejne og giver nye tankespil og anledning til en masse spoergsmaal om min egen kultur(-historie). Og dèt er fedt!
Hvornaar jeg saa skal finde tid til at finde svar er en anden sag, for jeg er netop ved at blive trukket ind i hvad der maaske netop er et mere klassisk universitetsmiljoe (sammenlignet med de danske, som grundet oekonomi traekker enhver studerende igennem med et haabloest resultat). Det er i hvert fald helt klart, at der er en forventning fra undervisernes side om, at der arbejdes haardt med det angivne materiale, at der forskes og undersoeges videre paa egen haand derfra, og at den studerende holder underviseren opdateret omkring nye noter, tekster og resultater/konklusioner.
Jeg er saaledes blevet bedt om at oprette en blog paa spansk (undskylder til alle jer ikke-spansk-talende) hvor jeg altsaa oploader mine tekster og studier, saaledes at undervisere kan foelge med. Saa det maa jeg hellere se om jeg kan faa til at fungere. Og saa maa vi se om de forstaar mit skriftlige sprog ogsaa - foreloebig er der kun imponerede kommentarer til mit niveau i det talte sprog og fostaaelse..

Alt for denne gang..
- Stine

Taet paa studiestart - og dog saa langt fra...

Saa jeg fik altsaa skrevet enkelte linjer om karnevallet i Tena. Herefter var det egentlig meningen jeg ville vaere rykket videre til Montañita eller Quito, men Diego, min gode kajak-ven (altsaa han roer - ikke jeg!) kom onsdag hjem fra floderne med tilbuddet om to dage paa Río Hollín i den mere uroerte jungle. Gratis, fordi det egentlig var to australiere som ville afsted i kajak, og som derfor havde brug for en rafting-baad til camping-grej, mad, osv. Det kunne jeg ikke sige nej til og saadan blev det; David og Nicole i kajak - Diego, Brayan (hans nevoe) og mig i raften. Foerste dag (loerdag) gik rigtig godt trods kun Diego kendte floden (og det var hans anden gang paa den - foerste gang i raft). En enkelt hoejside - flip og en tur i vandet for os i raften. Kajakroningen er et afsit for sig selv. Til aften slog vi lejr paa en lille "strand" ved flodens bred. Baal, Michael Jackson i hoejtalerne koblet til Ipod'en, medbragt mad fra Diegos mor (som ejer AquaXtreme sammen med sin mand). Teltet blev raften laenende mod en skraent + en pressening til at holde brisen fra floden ude. Jeg sov ikke meget den nat - paranoia over nogle indianere som listede rundt og blinkede med pandelamperne.. Eller ogsaa var det mest ildfluer..
Dag 2 (soendag) blev til gengaeld naesten for eventyrlig. Blot 40 minutter inde i dagens forventede 6-7 timers sejlads, slog Nicole nakken saa hun ikke kunne fortsaette i kajakken men maatte over i raften som passiv passager. Og snart fulgte David efter (dog uden skader, men med et lidt forskraekket blik). Saaledes blev raften nu lastet med 4 velvoksne og 14-aarige Brayan, camping-grej, koelebokse og to kajakker. Dette lykkedes det os saaledes ogsaa at flippe i et rapid
(se evt. videoen - drengene vender baaden ved minuttal 2:14 : http://www.youtube.com/watch?v=i8NLZqPiwpA&feature=share )
Da vi naaede den for Diego meget velkendte (naermest kedelige) Yondachi-flod, tog han sagen mere eller mindre i egen haand, sprang i sin blaa kajak (den ene af de to medbragte) og spaendte den anden efter. Og overlod styringen af raften til David, som hjemme i Australien ogsaa guider (mindre) rafts. Imidlertid var jeg og Brayan nu godt slidte og oemme i kroppene efter snart to dages slid og padlen i en fuld raft. Saa meget fart var der ikke paa. Heldigvis havde det ikke rigtig regnet det forgangne doegn, saa Yondachi var nogenlunde til at laese og rolig, og vi klarede os igennem uden yderligere uheld eller flip. Et par kilometer fra maal (og med vel nok to timers forsinkelse) fik Brayan saa lov at springe i den anden kajak og faa et par vise ord om "hvordan man laver en elegant groenlaendervending" med  fra sin onkel Diego.
... At taenke sig en hel familie hvor alle drengene roer kajak og "slapper af" med rafting. Og naar vi her taler floder er det jo altsaa ikke saadan nogle forvoksede rolige aaer. Naeh, de skal helst vaere kridhvide af stroem og boelger og store sten som kan lave store "huller"..
Vi var, efter en tur paa hospitalet (som var kaos) og apoteket med Nicole, foerst tilbage paa kontoret kl. 20.30, hvor vi saa kunne begynde at laesse baad og kajakker og padler og camping-grej af. En pizza med familien Robles og saa hjem og pakke og i seng. For jeg skulle med en bus fra Tena midt om natten for at naa et moede paa universitetet i Cuenca mandag kl. 15.30. Og trods lidt forsinkelser paa busserne naaede jeg da ogsaa mit moede til tiden - saadan da ("Ecuadorian time")

Denne morgen har jeg saa brugt en time paa sengekanten paa at stirre ud i luften (eller op i et spindelvaev under loftet) - og filosofere over hvor taet jeg er paa min lykke. Jeg forlod Ecuador for mere end 2 aar siden, med oensket om at komme tilbage. Det er jeg saa nu, trods det slidende stress det af og til har vaeret at overbevise den ene eller andet om projektets vaerd, ligesom de mange pludselige ansoegningsdeadlines for det ene og det andet i loebet af efteraaret (hvor jeg knap var at finde paa AU da jeg jo rejste den vestlige del af kongeriget rundt for Adventure Heart). Der var saagar et oejeblik hvor jeg syntes at nu maatte det vaere nok, studietraethed tror jeg det kaldes - eller bureaukratitraethed. Saa kunne jeg jo ogsaa bare droppe studiet (som saa mange andre) og arbejde fuld skrue og tjene penge og rejse naar jeg ville.
Jeg er nu glad for at jeg holdt ved. Jeg har det nemlig ret fantastisk hvor jeg er i mit liv nu. Jeg er "hjemme" (- snart glemmer jeg nok de der gaaseoejne). Jeg har faaet bekraeftet mine venskaber herovre og har det rart og sjovt med de gamle gutter. Og ja - foreloebig er det altsaa mest drenge/maend jeg rigtig kender, for som "gringa" (eller hvid udlaending fra et lille land de faerreste kender) er det ret svaert at moede lokale piger, da disse ofte enten sidder derhjemme, holder sig ved siden af kaeresten eller gaar med stoerre grupper af veninder. Og saa er det selvfoelgelig indlysende at drengene har en stoerre  interesse i at tage kontakt. Jeg tror og haaber dog paa at dette aendrer sig naar nu uni starter paa mandag (jep, fik lige et par ekstra dages ekstra ferie i 11. time). Universitetet tegner fortsat godt - spaendingen om undervisningsform, niveau og fagvalg udloeses heldigvis snart - jeg glaeder mig til at starte mandag og faa syn for sagen! (taenk sig, at glaede sig til studiestart!)

Vaertsfamilien i Cuenca er i oevrigt fin. Lidt semi-familien-Sand (jep, The Julekalender er stadig aktuel - selv langt fra de jyske kartoffelmarker).Foerste moede med det nye hjem var et moede med en overvaeldende maengde juledekorationer, som fru Martha endnu ikke havde "haft tid til" at pakke ned (vi taler 10. februar!) - jeg tror nu lige saa vel det er et spoergsmaal om at hun skulla vaere sikker paa at alle - ALLE! - havde set hendes selvgjorte porcelaensmalerier.
Martha er en aeldre dame paa 68, gift med Eduardo i 50 aar. Hun har stensikkert brugt det meste af sit liv paa at passe hus og have. Hendes verdenssyn raekker til husholdningen og kogekunst - og saa eventuelt hvad de mange udvekslingsstuderende har fortalt om verden. Hun soeger aabenbart altid en ny opskrift paa (smaa)kager hos sine logerende, saa jeg er i taenkeboks - har nogen kageinteresserede et godt (og nemt) bud modtages dette gerne!
Eduardo er til gengaeld selskab med lidt stoerre perspektiv. Han arbejdede i bilindustrien indtil sin pension, og har mange sjove (men ikke noedvendigvis forkerte) ideer om alverdens forskellige kulturer (som han har arbejdet sammen med igennem aarene). Og saa er det jo godt jeg baade kan snakke lidt biler - og nok mere kultur ;) Han har en fin ide om hvad der foregaar ude i verden - ogsaa europaeisk politik, trods en mangelfuld nyhedsdaekning paa den front i de lokale medier.
I huset bor ogsaa parrets datter, Jeni, som er gymnasielaerer, vel i midt-40erene og ugift.
Endvidere har vi Carmen, som arbejder i huset. Martha tog hende til sig da hun var naermest spaed (hvilket nok er en 35-40 aar siden nu), og hun er som et medlem af familien - altsaa lige bortset fra at hun altsaa servicerer familien doegnet rundt, hvilket skaerer i mit hjerte (specielt ud fra det fakta, at Carmen er af indiansk afstamning, hvor familien Ortega er saa godt som hvide).
Og saa endelig, den lille hund Tomás, som har kastet sin kaerlighed paa mig og nu hyler hver gang jeg forlader huset, og venter paa mig ved min doer hver morgen.
Endelig har jeg moedt soennen af familien og hans kone og soen . Og en naermest traettelig maengde venner af familien..

Nu kan jeg ikke mere.. Mon ikke der kommer lidt nyt naar nu uni kommer igang...

- Stine aka. Cristina

Og saa kom karnevallet...

Saa blev det atter tid til en lille update - efterspoergslen er steget..

Egentlig sker der jo ikke meget nyt her. Jeg har det godt, er nu efter nogle dage i Cuenca ogsaa indskrevet paa mine oenskede kurser paa universitetet (se liste nedenfor) og har netop oplevet karnavallet som det fejres i Tena i junglen.

Indskrivningen paa uni var lige ved at blive noget rod, da de som resten af verdens hoejere uddannelsessteder har indfoert et eletronisk tilmeldingssystem som ikke virkede for halvdelen af de studerende (heriblandt mig, selvfoelgelig). Jeg havde dog god ro paa i forhold til dette, da jeg i mandags var paa tur rundt paa campus med min kontaktperson paa uni, Ana, som praesenterede mig for gud og hvermand jeg kunne taenkes at faa brug for hjaelp fra det forestaaende semester. Saa da det blev torsdag morgen fangede jeg endelig sekretaeren for Historie og Litteratur paa sit kontor, og blev indskrevet. Hurra!! Mine kurser dette semester hedder:

- Historia precolombina ecuatoriana (Precolombiansk Ecuadoriansk historie)

- Historia de la cultura (kulturhistorie)

- Corrientes culturales: el Siglo XX (Kulturelle stroemninger i det 20. aarhundrede)

- Literatura moderna (Litteratur)

- Narrativa ecuatoriana (Ecuadoriansk fortaelling - andet litteraturfag)

Ved middagstid torsdag sprang jeg saa paa en bus nordpaa og med en overnatning i Baños og en ny bus ind mod junglen ankom jeg i Tena fredag eftermiddag. Paa bussen fra Cuenca moedte jeg en fransk-amerikansk pige, som improviserede og gjorde mig selskab til Tena nogle dage. Alle herude ror white water kajak eller rafter - saa frem til eftermiddag er der ikke mange i gaderne, hvis man selv holder sig paa fastlandet. En enkelt rafting tur er det blevet til i denne omgang - har ikke vaeret helt paa toppen med noget hovedpine og vaerk.  

Der er aabenbart meget ventetid som kayaker (kajak-roer). I hvert fald synes de at kunne jonglere med hvad som helst (eller have viljen dertil). Her ved en foedselsdagsfest, hvor foelgende remedier blev taget i brug: mango, lime, grillpoelse og avocado...

 

 

 

Der kommer forhaabentlig snart nogle flere lidt mere actionpacked billeder fra den dag - og en masse andre.. Saa I kan se hvordan det virkelig er herude.

Det er i oevrigt vaeldig interessant at vaere tilbage i byen som 4 maaneder efter jeg var her i 2009, blev ramt af saa voldsomt uvejr at floden som gaar gennem byen steg 8 meter over normalt, hvilket naturligvis havde voldsomme konsekvenser for mange i et i forvejen fattigt omraade. I dag har man saa ivaerksat forskellige tiltag for at undgaa en lignende katastrofe som den i 2010, og er bl.a. igang med at opbygge mure til at holde floden i floden og man har udarbejdet katastrofeplaner og alarmsystemer.
Et af de mest aabenlyse mindesmaerker fra april 2010, er broen som gik ud til en lille oe i floden, men som idag blot er to trapper op til ingenting paa hver sin bred, efter at floden rev selve broen ned og med sig uner uvejret. (Skal nok lige trylle et billede ind - det er svaert at forestille sig..)

Den forgangne weekend var dog kollektiv ferie loerdag til tirsdag, da der var karneval i hele landet (som i resten af Sydamerika). I Tena fejres dette med vand- og skumkamp (alle mod alle - kun babyer og ganbesvaerede pensionister er fritaget) - og eskalerer tirsdag med raa aeg, maling og hvad der ellers kan flyve og flyde.
Det er sgu egentlig befriende med en fest hvor alle kan te sig som boern uanset alder. Men okay, det ville blive en noget koldt fornoejelse at tilfoeje dette tvist til den danske udgave af karnevallet, fastelavn, her midt i februar... (Mon der ogsaa kan findes billeder af dette? er ikke sikker, men skal proeve..)

Det var vist hvad det kunne blive til for nu..

Her kommer saa en lille billedkavalkade fra de foerste par uger i det sydamerikanske...

Volcàn Tungurahua
(Baños)

Baños

Udsigt over Baños mm.

Baños

Montañita

Surfing i Montañita

El Punto ved Montañita - de haarde surferes yndlingspoint

Solnedgang i Montañita

Ildgoegler i Motañita

Street art i Baños