Og saa kom karnevallet...

Saa blev det atter tid til en lille update - efterspoergslen er steget..

Egentlig sker der jo ikke meget nyt her. Jeg har det godt, er nu efter nogle dage i Cuenca ogsaa indskrevet paa mine oenskede kurser paa universitetet (se liste nedenfor) og har netop oplevet karnavallet som det fejres i Tena i junglen.

Indskrivningen paa uni var lige ved at blive noget rod, da de som resten af verdens hoejere uddannelsessteder har indfoert et eletronisk tilmeldingssystem som ikke virkede for halvdelen af de studerende (heriblandt mig, selvfoelgelig). Jeg havde dog god ro paa i forhold til dette, da jeg i mandags var paa tur rundt paa campus med min kontaktperson paa uni, Ana, som praesenterede mig for gud og hvermand jeg kunne taenkes at faa brug for hjaelp fra det forestaaende semester. Saa da det blev torsdag morgen fangede jeg endelig sekretaeren for Historie og Litteratur paa sit kontor, og blev indskrevet. Hurra!! Mine kurser dette semester hedder:

- Historia precolombina ecuatoriana (Precolombiansk Ecuadoriansk historie)

- Historia de la cultura (kulturhistorie)

- Corrientes culturales: el Siglo XX (Kulturelle stroemninger i det 20. aarhundrede)

- Literatura moderna (Litteratur)

- Narrativa ecuatoriana (Ecuadoriansk fortaelling - andet litteraturfag)

Ved middagstid torsdag sprang jeg saa paa en bus nordpaa og med en overnatning i Baños og en ny bus ind mod junglen ankom jeg i Tena fredag eftermiddag. Paa bussen fra Cuenca moedte jeg en fransk-amerikansk pige, som improviserede og gjorde mig selskab til Tena nogle dage. Alle herude ror white water kajak eller rafter - saa frem til eftermiddag er der ikke mange i gaderne, hvis man selv holder sig paa fastlandet. En enkelt rafting tur er det blevet til i denne omgang - har ikke vaeret helt paa toppen med noget hovedpine og vaerk.  

Der er aabenbart meget ventetid som kayaker (kajak-roer). I hvert fald synes de at kunne jonglere med hvad som helst (eller have viljen dertil). Her ved en foedselsdagsfest, hvor foelgende remedier blev taget i brug: mango, lime, grillpoelse og avocado...

 

 

 

Der kommer forhaabentlig snart nogle flere lidt mere actionpacked billeder fra den dag - og en masse andre.. Saa I kan se hvordan det virkelig er herude.

Det er i oevrigt vaeldig interessant at vaere tilbage i byen som 4 maaneder efter jeg var her i 2009, blev ramt af saa voldsomt uvejr at floden som gaar gennem byen steg 8 meter over normalt, hvilket naturligvis havde voldsomme konsekvenser for mange i et i forvejen fattigt omraade. I dag har man saa ivaerksat forskellige tiltag for at undgaa en lignende katastrofe som den i 2010, og er bl.a. igang med at opbygge mure til at holde floden i floden og man har udarbejdet katastrofeplaner og alarmsystemer.
Et af de mest aabenlyse mindesmaerker fra april 2010, er broen som gik ud til en lille oe i floden, men som idag blot er to trapper op til ingenting paa hver sin bred, efter at floden rev selve broen ned og med sig uner uvejret. (Skal nok lige trylle et billede ind - det er svaert at forestille sig..)

Den forgangne weekend var dog kollektiv ferie loerdag til tirsdag, da der var karneval i hele landet (som i resten af Sydamerika). I Tena fejres dette med vand- og skumkamp (alle mod alle - kun babyer og ganbesvaerede pensionister er fritaget) - og eskalerer tirsdag med raa aeg, maling og hvad der ellers kan flyve og flyde.
Det er sgu egentlig befriende med en fest hvor alle kan te sig som boern uanset alder. Men okay, det ville blive en noget koldt fornoejelse at tilfoeje dette tvist til den danske udgave af karnevallet, fastelavn, her midt i februar... (Mon der ogsaa kan findes billeder af dette? er ikke sikker, men skal proeve..)

Det var vist hvad det kunne blive til for nu..

Her kommer saa en lille billedkavalkade fra de foerste par uger i det sydamerikanske...

Volcàn Tungurahua
(Baños)

Baños

Udsigt over Baños mm.

Baños

Montañita

Surfing i Montañita

El Punto ved Montañita - de haarde surferes yndlingspoint

Solnedgang i Montañita

Ildgoegler i Motañita

Street art i Baños

"Hjemkomst" og gensyn

Der er brugt mange studietimer paa AUs laesesale og paa skollegievaerelset paa at overveje og planlaegge mit udlandsophold paa 4. semester. Nu staar jeg saa endelig - efter 2 aars planlaegning af studievalg og derefter muligheder for udlandsophold - med sydamerikansk jord under mine foedder igen .

Mit foerste gensyn med Ecuador var episk. Ankom i lufthavnen i Quito - sprang ind i en (af sikkerhedsmaessige grunde) forudbestilt taxa, som med nedrullede vinduer koerte mig ind mod byen (okay, vinduerne blev selvfoelgelig rullet op igen, da vi naaede centrum - igen sikkerhed). Hostal Blue House blev saa et gensyn med backpackerkulturen. Rygsaekke fulde af kegler der kan saettes ild til og andet lir der mest af alt vel nok hoerer cirkuslivet til.
Uden for, i trafikken, skifter lyset til roedt. En ung knaegt springer ud paa den udslidte fodgaengerovergang. Begynder at springe rundt paa haenderne som en anden springgymnast i oevelser paa gulv. To sekunder foer lyset atter skifter, springer han op og ind til siden igen - med haenderne fremme, naturligvis, i haab om en skilling for sine udskejelser. Paa samme maade render unge drenge rundt i trafikken sent om aftenen og vasker bilruder.
Der er masser af liv i gaderne da jeg efter mere end 21 timers rejse, ligger mig i en koejeseng omkring midnat, onsdag aften i Quito.

Torsdag staar jeg saa op midt paa formiddagen, jeg kan maerke benene ikke er 100% sikre (ikke paa grund af druk, men paa grund af Quitos beliggenhed oppe i bjergene. Saa vidt jeg husker 2800 meter over havet. Heldigvis virker mit hoved da nogenlunde taknemmeligt, og efter toasted broed og kaffe til morgenmad, checker jeg ud og springer paa en metro-bus 1 times koersel gennem byen, til busterminalen hvor fra der gaar busser til alle dele af landet. Bussen er fuld, men folk er venlige. En yngre mand tjekker op paa om jeg er med den rigtige, det er jeg. Det er nu egentlig ret imponerende saa meget offentlig transport man kan faa herovre for 25 cent (1,5 krone).
Paa terminalen finder jeg hurtigt et vindue hvorfra de saelger busture til Baños som er dagens destination. En 3,5 timers rejse sydpaa gennem bjergene skal aabenbart heller ikke koste noget saerligt, trods bedre komfort og mere sikker koersel end hvad bybusserne i Aarhus kan praestere til samme pris (men blot en tredjedel rejsetid). Jeg havde sgu helt glemt hvor aldeles udmaerket det fungerer i langt de fleste tilfaelde her.
Naa, men af sted med mig mod Baños - i en bus der viste sig at vaere flere andre danskere i, en sjaelden oplevelse, men da en fornoejelse..
Udfordringen paa disse busrejser er dog at holde godt oeje med sine vaerdier. Vaner fra DK som at saette tasken mellem benene - den gaar ikke, hvilket et turist desvaerre maatte erfare sig. Da gadesaelgerne havde stormet bussen med tilbud om snacks og vand, havde han pludselig ikke sin pung til at betale for sig.
Men man kan ogsaa let lade sig forblaende af de mange indtryj uden for ruderne. En stor ny skinnende Toyota (5 pers.) med lad svinger ud fra en sidevej. Bag de halvtonede ruder aner man en indiansk traditionelt klaedt familie fylde kabinen.

Men, jeg kom altsaa til Baños helskindet og alle vaerdier i behold, og fandt mig hurtigt et rart hostal at slaa mig ned paa for de kommende dage. Saa en tur op gennem hovedgaden, som ligner sig selv som i 2009, faa liv i den gamle telefon med et lokalt sim-kort, og saa er jeg klar til at "genindtage" Baños - eller er det i virkeligheden Baños som genindtager mig? Et retorisk spoergsmaal jeg lader staa. Men i hvert fald har jeg saa nu brugt 8 dage i Baños med gamle og nye venner, lokale og backpackere (for hvem jeg med mit kendskab til by og land har snakket med og givet raad osv). Baños blev i denne omgang mere fest end adventure - jeg vaelger at se det som en indhentning af det forsoemte. Da jeg var der i 2009 lod jeg mig indlaegge med lungebetaendelse og missede derfor en del af festerne - men naaede de fleste adventure aktiviteter som rafting. mountainbiking, vandfaldene, etc.

Nu er jeg saa med ca. to dages forsinkelse pga mit velbefindende i Baños, naaet til Montañita paa Stillehavskysten. En by som da jeg forlod den for godt 2 aar siden, ikke var mere end 3-4 handelsgader. Ved min lille gaatur idag i den bagende sol (og vel nok en 30-40 grader) maatte jeg erfare at byen i hvert fald er fordoblet og hoejst sandsynligt mere. Store fine restauranter og diskoteker er skudt frem, det meste af det gamle har faaet ny facade, og endeligt er den gamle handelshovedgade nu blevet belagt med fliser - foer var det blot haardkoert jord, som jeg husker det.
Det er i oevrigt et ekstraordinaert vanvid her (Montañita er almindeligt kendt for sine vilde fester) denne weekend, da der afholdes nogle af de vigtigste mesterskaber inden for surfing i Ecuador/Sydamerika denne weekend. Samtidig er det hoejsaeson og mange herovre har endnu ferie ogsaa.. Saa det er virkelig det gale vanvid om aftenen - og om dagen - men sjovt!

Paa fredag ska jeg saa tilbage op i bjergene (men i syd) til storbyen Cuenca og slaa mig ned som studerende, i foerste omgang bosiddende hos en vaertsfamilie naer universitetet. Den foelgende uge skulle efter sigende byde paa introduktion og endelig indskrivning paa fag, samt saerlige introdage til udlandske studerende (hvilket jo indikerer at der er andre end mig).

Vamos a ver que pasa..

Haaber alt staar vel hjemme i Danmark.

Chao!