Hurra! Saa kom vi fra start. Igang. EM 2012 er igang. Og saa endda med
optimale point efter foerste danske kamp. Og jeg saa med! Selvfoelgelig, man er
vel sin fars pige ;) Og kabel-tv er heldigvis ogsaa vejen ud til omverden her i
Ecuador. Saa jeg fandt nogenlunde signal fra en venezuelansk tv-kanal som viste
loerdagens EM-kampe live.
Aldrig har
“Der er et yndigt land” klinget saa godt i mine oere, som denne loerdag kl. 11,
siddende paa Diegos vaerelse i Tena, i vel nok 25-30 graders varme og med
efterveer fra den forgangne uges influenza-lignende sygdom. (Ro paa! Jeg er ved at vaere god igen) Mange ting bliver
saa meget bedre naar man lige faar det lidt paa afstand. Og en god klassisk
romantisk tekst og melodi, vor nationalhymne som i den grad hylder en stor
historie men ogsaa en smuk og paa en eller anden made simpel natur, ja, den
lyder altsaa fandme godt (selv med spillere og roligans’ tvivlende sangstemmer)
efter fire og en halv maaned med panfloejter og noget som ofte lyder mest som
(endnu) en daarlig dag paa dansktoppen.
Der er
ingen tvivl om, at man paa denne side af “baeltet” (skaaret ud i pap: Atlanten)
kender langt mere til Holland end til Danmark – uanset om vi taler fodbold,
mennesker, politik eller eksport/import. Og saaledes blev der da heller ikke
lagt skjul paa hos kommentatorerne at det skulle blive en nem sag for
“stjerneholdet Holland”. Der blev ikke givet meget for 20-aars-jubilaeet
for den danske EM-triumf i Sverige, som de dog naevnte kort og lige fik sat de
saedvanlige navne paa: Laudrup, Schmeichel og Olsen.
Det kan da
ogsaa godt vaere at Holland burde have vundet - jeg har ikke kigget
statistikker DK-Holland. Omvendt maa jeg saa ogsaa lige indskyde at vi jo alle
(ikke mindst os optimistiske danskere) ved at vi af og til er baade
heldige, fraekke og dygtige, og altsaa nogen gang har vundet kampe – med op til
flere maal. Og kan hollaenderne ikke ramme maalet paa en mand-mand chance og
alverdens andre danske forsvarsfejl, ja saa har vi jo faktisk gjort hvad vi kunne for
at hjaelpe dem tilbage ind i kampen. Problemet med saadan et “stjernehold” som
det hollandske er jo i oevrigt ogsaa, at de ofte har spillet sammen i mange
aar, og at mange af spillerne paa den made altsaa ogsaa har alderen at slaas
med efterhaanden. (Jeg toer ikke sige om det skulle vaere sagens kerne her –
billedet flimrede for meget her til at kunne vurdere ansigtsrynker m.m.)
Og heldigvis skulle dansken (eller Krohn-Dehli) jo saa heller ikke bruge mere
end et par chancer og en halv halvleg til at
“aabne-og-skulle-det-senere-vise-sig-ogsaa-lukke” kampen og sikre den optimale
entré i turneringen.
De venezuelanske kommentatorer var efter kampen saaledes vilde og forbloeffede
som jeg spaar visse formiddagsaviser soendag ogsaa vil vaere, og brugte ordet
“triumf” til at beskrive det “yderst overraskende hollandske nederlag”.
…Og saa sidder jeg og gnaekker for mig selv. Jeg kan nemlig fint huske hvordan
det lykkedes det danske hold at spille op til flere gode kampe (bl.a. sejr over
Portugal, som jeg forventer gentages om et par dage) sidste efteraar.
Vil de saa kan de. Og naar jeg saa hverken saa Christian Poulsen eller Thomas
Soerensen paa banen, saa glaeder jeg mig egentlig blot endnu mere til at se de
foelgende to gruppe-kampe… En skarp sportslig analyse fra mig vil lyde, at det
svaereste nok bliver den tyske mur – right?
Gaar alt
vel faar de spansktalende kommentatorer herovre lidt mere end de tre
gruppespilskampe til at traene paa udtalen af de sjove danske navne. “Jacobsen”
og “Eriksen” gik egentlig forbavsende godt – til gengaeld blev “Lasse Schöne”
til “Leis Skong”, saa der er da endnu lidt at traene paa.
Hele denne
smoere blot for at berolige min kaere fader og andre "bekymrede" sjaele – ja, jeg
kan nok foelge med i de danske sportssucceser (herunder selvfoelgelig AGK og
verdens bedste Mikkel Hansen) og ikke-rigtig-skuffelser (her taenker jeg
saerligt paa Wozniacki, haha)
