"Lilleput-triumfen" eller "Fodboldfest med mig selv" (Advarsel: foelgende kan for nogen forekomme nationalpatriotisk!)

Hurra! Saa kom vi fra start. Igang. EM 2012 er igang. Og saa endda med optimale point efter foerste danske kamp. Og jeg saa med! Selvfoelgelig, man er vel sin fars pige ;) Og kabel-tv er heldigvis ogsaa vejen ud til omverden her i Ecuador. Saa jeg fandt nogenlunde signal fra en venezuelansk tv-kanal som viste loerdagens EM-kampe live.

Aldrig har “Der er et yndigt land” klinget saa godt i mine oere, som denne loerdag kl. 11, siddende paa Diegos vaerelse i Tena, i vel nok 25-30 graders varme og med efterveer fra den forgangne uges influenza-lignende sygdom. (Ro paa! Jeg er ved at vaere god igen) Mange ting bliver saa meget bedre naar man lige faar det lidt paa afstand. Og en god klassisk romantisk tekst og melodi, vor nationalhymne som i den grad hylder en stor historie men ogsaa en smuk og paa en eller anden made simpel natur, ja, den lyder altsaa fandme godt (selv med spillere og roligans’ tvivlende sangstemmer) efter fire og en halv maaned med panfloejter og noget som ofte lyder mest som (endnu) en daarlig dag paa dansktoppen.

Der er ingen tvivl om, at man paa denne side af “baeltet” (skaaret ud i pap: Atlanten) kender langt mere til Holland end til Danmark – uanset om vi taler fodbold, mennesker, politik eller eksport/import. Og saaledes blev der da heller ikke lagt skjul paa hos kommentatorerne at det skulle blive en nem sag for “stjerneholdet Holland”. Der blev ikke givet meget for 20-aars-jubilaeet for den danske EM-triumf i Sverige, som de dog naevnte kort og lige fik sat de saedvanlige navne paa: Laudrup, Schmeichel og Olsen.

Det kan da ogsaa godt vaere at Holland burde have vundet - jeg har ikke kigget statistikker DK-Holland. Omvendt maa jeg saa ogsaa lige indskyde at vi jo alle (ikke mindst os optimistiske danskere) ved at vi af og til er baade heldige, fraekke og dygtige, og altsaa nogen gang har vundet kampe – med op til flere maal. Og kan hollaenderne ikke ramme maalet paa en mand-mand chance og alverdens andre danske forsvarsfejl, ja saa har vi jo faktisk gjort hvad vi kunne for at hjaelpe dem tilbage ind i kampen. Problemet med saadan et “stjernehold” som det hollandske er jo i oevrigt ogsaa, at de ofte har spillet sammen i mange aar, og at mange af spillerne paa den made altsaa ogsaa har alderen at slaas med efterhaanden. (Jeg toer ikke sige om det skulle vaere sagens kerne her – billedet flimrede for meget her til at kunne vurdere ansigtsrynker m.m.)
Og heldigvis skulle dansken (eller Krohn-Dehli) jo saa heller ikke bruge mere end et par chancer og en halv halvleg til at “aabne-og-skulle-det-senere-vise-sig-ogsaa-lukke” kampen og sikre den optimale entré i turneringen.
 

De venezuelanske kommentatorer var efter kampen saaledes vilde og forbloeffede som jeg spaar visse formiddagsaviser soendag ogsaa vil vaere, og brugte ordet “triumf” til at beskrive det “yderst overraskende hollandske nederlag”.
…Og saa sidder jeg og gnaekker for mig selv. Jeg kan nemlig fint huske hvordan det lykkedes det danske hold at spille op til flere gode kampe (bl.a. sejr over Portugal, som jeg forventer gentages om et par dage) sidste efteraar. Vil de saa kan de. Og naar jeg saa hverken saa Christian Poulsen eller Thomas Soerensen paa banen, saa glaeder jeg mig egentlig blot endnu mere til at se de foelgende to gruppe-kampe… En skarp sportslig analyse fra mig vil lyde, at det svaereste nok bliver den tyske mur – right?

Gaar alt vel faar de spansktalende kommentatorer herovre lidt mere end de tre gruppespilskampe til at traene paa udtalen af de sjove danske navne. “Jacobsen” og “Eriksen” gik egentlig forbavsende godt – til gengaeld blev “Lasse Schöne” til “Leis Skong”, saa der er da endnu lidt at traene paa.

Hele denne smoere blot for at berolige min kaere fader og andre "bekymrede" sjaele – ja, jeg kan nok foelge med i de danske sportssucceser (herunder selvfoelgelig AGK og verdens bedste Mikkel Hansen) og ikke-rigtig-skuffelser (her taenker jeg saerligt paa Wozniacki, haha)